1931-1933 Frederikssund Skibsværft

Da Knud Rasmussen i 1931/32 købte skibet, der senere blev døbt KIVIOQ, havde dette allerede Byggenummer 651. Skibet var bygget som det sidste i en serie fiskefartøjer af typen ’Islandsbaad’. Det lå på lager ved Frederikssund Skibsværft, ejet og ledet af direktøren Kristian Andersen (1865-1943). 

Fra Kristian Andersens lagerfortegnelse: 

”Nybygning 651 (Baad paa Lager ca. 21 Tons) solgt til Dr. Knud Rasmussen”.

Værftet lå bag Skyllebakken nord for Frederikssund Havn, hvor en række små bådebyggerier havde skabt den specielle bådtype, som gik under navnet 'Frederikssundbåden’ eller ’Isefjordstypen’. Lods Hans Andersen startede bådebyggeriet i 1887 som hobby (2) og hans sønner Kristian Andersen og Jens Andersen overtog virksomheden i 1903 under navnet ”Brødrene Andersen, Frederikssund”, som drev ’Baadebyggeri og Savskæreri’.

Sønnernes baggrund blev i 1907 bl.a. beskrevet på følgende måde:

”Fra barndommen havde de arbejdet ved faderens baadebyggeri samt drevet fiskeri i temmelig stor udstrækning. Enhver der kender gamle Hans Andersen og hans arbejde, vil erkende, at bedre lærermester kunne de næppe faa paa dette omraade. Under senere søfart har de naturligt stadig vendt øje og tanke mod baadebyggeri. De har ikke gaaet paa Kunstakademi, tegnet paa store skibsværfter eller lignende, derimod har de lært at haandtere værktøjet, kassere daarligt materiale, og endelig er de begavede med udpræget sans for smukke gennemtænkte linier i fartøjskonstruktionen.

Værftet beskæftigede 15 mand foruden drenge. I afvigte 1906 er der paa dette værft bygget 52 fartøjer foruden nogle smaabaade, deraf er de 48 til fiskeribrug under Island. Disse er almindelig af 4 til 8 tons drægtighed, og alle forsynet med motor, mest ”Dan’s” petroleumsmotor.  Foruden fiskefartøjer er der ogsaa bygget elegante motorbaade, ”blot til lyst”, af teaktræ og messing med fløjelshynder og deslige. Man kan faa, hvad man ønsker af mindre fartøjer hos Brødrene Andersen, men hvad hovedsalig bygges, er de store søgaaende motorbaade lange smækre med spring i.” (3)

Virksomheden blev kun i mindre omfang ramt af krigens problemer og kunne fastholde en god beskæftigelse. I 1915 var der beskæftiget omkring 40 mand og i 1917 blev værftet omdannet til et aktieselskab med en aktiekapital på 250.000 kroner med Kristian Andersen som administrerende direktør. Nybygninger bestod nu i hovedsagen af både til det Nordatlantiske fiskeri. (4)

Straks efter omdannelsen til aktieselskab gik man i gang med store udvidelser, da forventningerne til fremtiden på det tidspunkt var meget store. Et stort areal blev inddæmmet, og der blev anlagt en bådehavn med beddinger og udgravet en sejlrende. 

De fleste af bygningerne, der var opført i 1907 og 1908, benyttedes uden forandringer, men der blev også bygget flere værkstedsbygninger. Drivkraften var dampmaskiner på henholdsvis 10 og 4 HK. Til træbearbejdningen havde man 3 bloksave, 1 rundsav, 1 tykkelseshøvl, 1 afkorter og 2 båndsave. Værftet havde desuden eget elværk, der sørgede for belysningen. (5)

I begyndelsen af 1920’erne begyndte vanskelighederne at melde sig. Antallet af ansatte var i 1923 kommet ned på 15 til 20 mand. I 1924 trådte værftet i likvidation, men Kristian Andersen købte værftet og blev eneejer. Værftet blev hermed fortsat. Da regnskabet blev gjort op to år senere, var aktiekapitalen på de 250.000 kroner gået tabt, men kreditorerne fik udbetalt 68% af deres tilgodehavender. (5)

De bedre økonomiske tider, der indtrådte herefter, kom også værftet til gode. I 1930 kunne man gå i gang med værftets nybygning nr. 635, en ’Tveraabaad’. Herefter fulgte 2 stk. ’3-Mast Skonnert’ og 11 stk. ’Islandsbaad’, samt én ’Ca. 21 Tons Baad paa Lager’. To ’Numre’ bygges og bogføres først senere. 

Beskæftigelsen var kommet op på mellem 40 og 55 mand, og i sommeren 1931 købte Dr. Knud Rasmussen - jævnfør direktør Kristian Andersens ’Materiale Journal 1930 - 1935': ”Nybygning 651 (Ca. 21 Tons Baad paa Lager) Solgt til Dr. Knud Rasmussen”. 

Det er tydeligt, at salget til Knud Rasmussen er indføjet i journalen efterfølgende, og journalen beskriver samtidig: ”Omforandring af Dr. Knud Rasmussens Motorbaad” –siderne 57-58-59. Siderne fortæller, at båden blev tilpasset til Dr. Knud Rasmussens formål:

• Egetræ til forstærkning på spanter
• Ishud og forhudning i bunden
• Fundamenter
• Mahogni 
• Døre af teaktræ
• Låge på skydekappe
• Messinghængsler og -håndtag

Samtidig ser det ud til, at Knud Rasmussen benytter lejligheden til: "Levering af ny Mast til Dr. Knud Rasmussens Motorbaad "DAGMAR": "

• Mast, Lærketræ, 32', Kindbakker og glv. Skive

Skibet ombygges til ekspeditionsfartøj, og de fem første beløb – vedrørende materialer – lød på henholdsvis: ”Kr 245,49, Kr 56,50, Kr 576,44, 49,77 & Kr 928,20”. Beløbene bliver i følge ’Materiale Journal’ side 57, 58 & 59 ”ført 23. & 31/7-31”. Det svarer til cirka kr. 85.300 i dagens mønt (2024). Sidste ”førte” beløb blev foretaget 31/7-1933 og den samlede udgift for KIVIOQ blev kr. 17.035. Det svarer til ca. 800.000 nutidskroner (Ressource 2 under dette kapitel).

Skibet blev forstærket udvendigt med kobberbeklædning til issejlads og oprindelig indrettet med 6 køjer for samt 2 køjer i agterkahyt. Skibet er galeaserigget med et begrænset sejlareal, der primært skulle anvendes som støttesejl. Motoren var oprindelig en 71 HK 2-cyl. ’Tuxham’ glødehovedmotor, og navnet ”KIVIOQ” forekommer 1. gang på side 133 i Materiale Journalen.

I 1958 blev motoren udskiftet med en 84/96 HK 2-cyl. ’Tuxham’; Type 250 QM, som igen er udskiftet til en 180 HK ’Detroit’ i 1990.

Ikke mange i byen tog tilsyneladende notits af, at værftet havde en båd liggende på lager, som polarforskeren Dr. Knud Rasmussen købte og lod ombygge samt indrette som ekspeditions- og rejsebåd bestemt for den 7. Thule-ekspedition.

Min søgning i de nationale arkiver har ført til en hypotese om, at den der fortalte Knud Rasmussen (1879-1933), at der stod et passende skib i Frederikssund, var viceadmiral G.C. Amdrup (1866-1947). 

Gustav Christian Amdrup var en erfaren polarforsker, embedsmand og søofficer, der havde været stærkt involveret i arktiske ekspeditioner og videnskabeligt arbejde i Grønland. Han var bla. leder af Carlsbergfondets ekspedition til Østgrønland 1898-1900 også kaldet Amdrup-Ekspeditionen og var i to årtier medlem af Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland.

G.C. Amdrup havde som flådeinspektør gode forbindelser, både i det maritime miljø og i polarforskningskredse og kendte Knud Rasmussen godt gennem fælles interesse for Grønland og ekspeditioner. Han kunne fortælle, at han vidste, at et skib stod på lager i Frederikssund.

KIVIOQ blev afleveret den 16. juni 1933 og blev sejlet til København via Hundested og Helsingør Havn, hvor Knud Rasmussen steg ombord. KIVIOQ var fremme i Københavns Havn den 17. juni 1933, hvor prøvesejlads blev afholdt den  21. juni inden afrejse til Grønlands Østkyst den 22. juni. Direktør Kristian Andersen indskrev skibet KIVIOQ i ’bilbogen’ d. 19. juni 1933: 

Da der i 1935 blev afholdt erhvervstælling, havde værftet en årlig omsætning på 267.000 kr. Der var 51 ansatte, der fordelte sig på følgende måde: 1 direktør, 1 bogholder, 1 kontorassistent, 1 værkfører, 1 værkstedsformand, 27 skibstømrer, 5 bådebyggere, 3 smede, 3 malere, 3 arbejdsmænd og 1 rengøringskone. (6)

Hverdagen for beboerne på Skyllebakken var i høj grad blevet knyttet til skibsværftet, først og fremmest fordi mange af beboerne havde deres arbejdsplads der. Efter Kristian Andersens død i 1943 blev værftet købt af Helsingør Skibsværft A/S, der sørgede for nye ordrer til det gamle hæderkronede værft. Der blev skudt ny kapital i virksomheden, der straks efter gennemgik en tiltrængt modernisering, bl.a. opførtes en ny, stor marketenderibygning tæt ved husene i Skyllebakkegade.

I flere år overskyggedes andet arbejde af bygningen af det store grønlandsskib, M/S G.C. Amdrup, der blev påbegyndt i 1944 og afsluttet i 1947. Under krigen arbejdede Grønlands Styrelse med planer om fornyelse og udbygning af flåden, der ville blive behov for større gods- og passagerbefordring specielt i Sydgrønland og på Grønlands Østkyst. (8)

Bygningen af M/S G.C. Amdrup, opkaldt efter polarforskeren og søofficeren, som døde i januar 1947, er med sine 980 BRT det største skib bygget på værftet af svært egetræ og indrettet som kombineret fragt- og passagerskib. Efter stabelafløbningen i april 1947 blev skibet bugseret til Helsingør Værft for aptering. 

M/S G. C. Amdrup fik kun en kort levetid. Skibet totalforliste i Skagerrak ud for Kristianssand den 17. juli 1951 efter eksplosionsbrand i en af hovedmotorerne. Alle  blev reddet. 

I 1966 blev værftet købt af FIOMAs direktør William E. Berntsen, der igen solgte til brødrene Anker og Ernst Hansen, Frederikssund i 1973. Nybygning nr. 865 er det sidste træskib, der blev bygget på værftet i 1975. 

Som et kuriosum udkom Íslandspóstur eller simplere Pósturinn (Islands nationale postservice) i 2005 med en frimærkeserie med 4 gamle fiskeskibe. 

Noter

1) DANSKE BYER OG DERES MÆND. XXIX. Redaktør: Andr. K. Jensen Brobjerghus - Aarhus 1918. Genudgivet 1980 af Forlaget Thorsgaard, 3600 Frederikssund

2) Købstaden Frederikssunds historie 1801-1970, 2. bind: 1901-1970, Knud B. Christoffersen. Forlaget Thorsgaard-Frederikssund 1993

3) Isefjordsposten 20/3 1907 (citat)

4) Frederiksborg Amtsavis 14/11 1917

5) Dansk Tarifforening indberetning 25/6 1918

6) Erhvervstællingen 1935

7) Skyllebakken, Knud B. Christoffersen, Forlaget Thorsgaard i samarbejde m. Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur i    Frederikssund, 1995 

8) Et foreløbigt og ufuldstændigt forarbejde til en grønlandsk skibsregistrant, Helge Schultz-Lorentzen, Tidsskriftet GRØNLAND, Nr. 3 - April 1998 - 46. årgang