1952 KIVIOQ i Den Kolde Krig

Søværnets opmålingsskib i Grønland 1947-1953 H. M. S. Heimdal. Opmålingsskibet fragtede de to kasser med mikrofilmruller til farvandet omkring Holsteinsborg i Grønland under Den Kolde Krig i 1952. Foto: Statens Forsvarshistoriske Museum

En enkelt af KIVIOQs mange sejladser i Grønland har tiltrukket sig stor opmærksomhed, nemlig en sejlads ved Holsteinsborg i 1952. Sejladsen er nævnt i HMS Hejlmdals skibsjournal og foregår ifølge journalen om natten mellem den 26. og den 27. juni 1952. KIVIOQ har – meget sandsynligt – fragtet de to siden så berømte “koldkrigskasser”, der som led i et større puslespil blev lokaliseret og gravet op ved Holsteinsborg i sommeren 2021 under medvirken af en journalist fra Information og et filmhold fra DR.

Vi har valgt at belyse denne sejlads med et uddrag af en feltrapport nr 34 fra Grønlands Nationalmuseum og Arkiv. Artiklen er skrevet af Jens Fog Jensen, Inge Bisgaard og Jens Heinrich.

Den fulde rapport om anlæg i Grønland under Den Kolde Krig er vedlagt som ressource.

Nederst bringer vi link til reportager fra henholdsvis DR.dk og Information.

Anlæg fra Den Kolde Krig i Grønland

I forbindelse med oprydning på Geodætisk Instituts afdeling i Hellerup dukkede i 1989 en konvolut frem. I konvolutten lå et sæt nøgler, samt en lap papir hvorpå fru ’S’ (instituttets sekretær) med håndskrift havde skrevet:

”Nordsiden af fjorden (gl. Holsteinsborg). Der går en lille vig længere ind mod Øst. Detailkort Hanssuak”.

Konvolutten og nøglerne er det første spor i en ægte skattejagt (Kristensen et. al. 2012). Skattekisten, eller rettere de to skattekister som nøglerne er beregnet til, indeholder ifølge det andet spor mikrofilm med kopier af Geodætisk Instituts datagrundlag for produktionen af landkort over Danmark og Grønland.

Den anden kilde til oplysningen om dette ejendommelige depot er et håndskrevet brev dateret 9. april 1952 fra Statsgeodæt J. F. Chantelou til direktøren for Geodætisk Institut, dr. Phil. N. E. Nørlund. I brevet skriver Chantelou:

”Efter aftale med chefen kommandørkaptajn Tegner er to kasser indeholdende mikrofilm i dag blevet indlastet i H. M. S. Hejmdal, der i morgen afsejler til Grønland. Kommandørkaptajnen kender ikke kassernes indhold. Efter aftale vil kasserne blive leveret mig efter min ankomst til Grønland. I den ene kasse befinder sig mikrofilm af samtlige foreliggende fikspunktsskitser for Danmark indeholdende beskrivelser og resultater for alle koordinerede og koterede fikspunkter. I den anden kasse er for Grønland kopier af samtlige søobservationer og journaler med måleresultater og punktbeskrivelser ført helt op til i dag. De enkelte film er pakket ind i staniolpapir. To og to er filmene derefter anbragt i gennemsigtige plastdåser, der er gjort vandtætte. I hver dåse findes en oversigt over indholdet. Filmenes numre er desuden graveret ind i dåsens låg. De danske henholdsvis grønlandske film er derefter pakket i en trækasse af særlig modstandsdygtig konstruktion, som ligeledes regnes for at være vandtæt, denne kasse er anbragt i en stålboks, der ved særlig gummiforing og tilskruet dække over låsehullet er vandtæt. Stålboksen er igen indsat i en trækasse af samme konstruktion, som den inderste trækasse. Endelig er hver kolli anbragt i en kasse af samme udseende som de ved Instituttet benyttede instrumenttransportkasser, og mellem disse to kasser er støbt et tæt lag asfalt, der således ganske omslutter den indre kasse. Til hver stålboks er der to sæt nøgler. Den yderste kasse er lukket med en hængelås. Den danske kasse har nr. 371, den grønlandske kasse (altså stålboks) hedder 1641. Vedlagt følger det ene sæt boksnøgler, samt to hængelåsnøgler, der er ens. Det andet sæt nøgler tænkes efter nærmere aftale deponeret i Grønland. Det er tanken på Grønland, på to passende steder, hvor der er ubeboet, at anbringe kasserne i forbindelse med etablering af en station, hvorefter stederne koordineres og gives numre, som de andre koordinerede punkter, uden at disse punkter kommer til at fremtræde på påfaldende måde. Den nødvendige beskrivelse vil følge efter ekspeditionens afslutning. Hvis man senere fordrer adgang til filmene, vil det – efter at kasserne er gravet frem – være nødvendigt med øxe at fjerne de to yderste kasser, således at stålkassen kommer frem.”

Jens Frederik Chantelou ombord på KIVIOQ 22. august 1935 ved Holsteinsborg. Foto GI / Det Kongelige Bibliotek

Hvad er meningen? spørger man uvægerligt sig selv. Skulle statsgeodæten virkelig rende rundt og nedgrave kasser med mikrofilm i Grønlands ødemark?

Set i lyset af Den Kolde Krig er det imidlertid slet ikke umuligt, der kendes således eksempler på, at uerstattelige dokumenter er sendt til arkivering på den danske ambassade i Washington, og på samme måde kan man på Geodætisk Institut have skønnet det nødvendigt, at sikre sig data til produktionen af kort over Danmark og Grønland. Og her kan man have vurderet, at Grønland var et sikkert sted at deponere sådanne uerstattelige dokumenter. Under Koreakrigen var frygten for, at Den Kolde Krig skulle blive varm, udbredt, og da Russerne få år forinden, og overraskende tidligt i 1949 havde demonstreret deres evne til at producere atombomber, så var truslen om et atom-ragnarok på mange måder reel.

’Den nødvendige beskrivelse’ som Chantelou slutter med at love i brevet til Direktør Nørlund, kender vi desværre ikke, og vi ved derfor ikke, hvor kasserne blev gravet ned, endsige om de sidenhen er blevet gravet op?

Man kan slutte, at den af ’Fru S’ omtalte kortskitse udført af topografen Hanssuaq hører til denne beskrivelse.

Fra Hejmdals skibsjournal ved vi at den natten mellem 26. og 27. juni 1952 mødtes med galeasen Kivioq i vestgrønlandsk farvand, at Chantelou og Hanssuaq var om bord samt at der ved denne lejlighed blev omlastet nogle kasser fra Hejmdal til Kivioq. Man kan derfor antage at kasserne med mikrofilm ved denne lejlighed er blevet omlastet til Kivioq, så Chantelou selv har kunne tilse den endelige deponering.

Vi ved også, at topografen Hanssuaq i løbet af sommeren 1952 opmålte eller besøgte en række punkter netop omkring Gl. Holsteinsborg.

I 2012 var der folk fra forsvaret, der uden held kiggede efter de begravede kasser nær et af disse punkter. Andre af de punkter Hanssuaq besøgte, ligger der, hvor der i dag er bygget en lufthavn eller nær tilkørselsvejen til denne. Skulle der i dette område ligge nedgravede kasser, så burde det være muligt at finde dem. Skattejagten er kun lige begyndt!