1931-1932 Et skib til tiden

Det skib, som forbindes med Knud Rasmussen og 6. Thule-ekspedition, er motorbåden DAGMAR. Skibet tilhørte Geodætisk Institut, men blev opkaldt efter polarforskerens hustru og var et helt centralt fartøj i 6. Thule-ekspedition. Med DAGMAR sejlede ekspeditionsholdet og besætning 2.500 sømil mellem Julianehåb og Angmagssalik – ikke blot i fugleflugt, men også ind i alle større fjorde.

Polarforskeren Knud Rasmussen gennemførte i alt syv videnskabelige ekspeditioner i og omkring Grønland. Ekspeditionerne involverede et temmelig stort antal skibe, og på nær ét, så var disse skibe altid chartrede.

Undtagelsen var KIVIOQ, købt af Knud Rasmussen hos Frederikssund Skibsværft med Kristian Andersen som direktør. Skibet lå på lager, og efter aftale blev det ombygget, døbt og leveret den 16. juni 1933.

Skibet blev købt og betalt på et tidspunkt, hvor bølgerne efter børskrakket i USA i 1929 stadig gik højt i Europa og i Danmark.

To samtidige ekspeditioner

På dette tidspunkt var en anden og endnu større Grønlandsekspedition i gang, Treårsekspeditionen iværksat på initiativ af statsminister Thorvald Stauning og ledet af den danske geolog og professor Lauge Koch. Ekspeditionen var den hidtil største Grønlandsekspedition med 109 deltagere, seks skibe og en flyvemaskine. Hertil kommer et antal grønlandske deltagere.

Treårsekspeditionen blev finansieret af private investorer, Carlsbergfondet og Staten.

Udover kortlægning og undersøgelse af geologi, fauna mv., havde ekspeditionen også et politisk formål, nemlig at dokumentere Danmarks suverænitet over Østgrønland i forhold til den opståede konflikt med Norge, der i sommeren 1931 havde okkuperet et område mellem 71. og 76. nordlige breddegrad på Østgrønland. Ekspeditionen opnåede store faglige resultater, bl.a. på grund af brug af flyvemaskiner og benyttelse af radiokommunikation mellem ekspeditionens forskellige stationer og skibe.

Knud Rasmussens 7. Thule-ekspedition overgik også i omfang alle de tidligere ekspeditioner. Denne ekspedition talte 50 deltagere, hvortil skal lægges 50 deltagere fra Grønland, ni sejlende fartøjer og en flyvemaskine (1).

Svært tilgængelige Sydøstgrønland

De to ekspeditioner, Treårsekspeditionen og 7. Thule-ekspedition, supplerede hinanden rigtig godt geografisk. Knud Rasmussens ekspedition fuldførte kortlægningen af det svært tilgængelige Sydøstgrønland i området fra den sydligste spids, Kap Farvel, til Scoresbysund, mens Lauge Koch og Treårsekspeditionen kortlagde området mellem Scoresbysund og Danmarkshavn.

Begge ekspeditioner og deres fine resultater vejede også godt i vægtskålen ved den Internationale domstols afgørelse i Haag af striden mellem Danmark og Norge om “retten til” Østgrønland.

Ekspeditionerne havde næsten enslydende faglige profiler. I begge deltog geodæter, geologer, militærfolk, luftfotografer, glaciologer, zoologer og botanikere. En væsentlig forskel på de to ekspeditioner må dog noteres, nemlig Knud Rasmussens arbejdsområde, som ud over ledelse omfattede specialstudier af østkysteskimoernes levevis og åndelige kultur, skildringer af Østgrønlands folk og natur i ord og billeder samt den store Grønlandsfilm.

Økonomisk var de to ekspeditioner i et indbyrdes konkurrenceforhold. Der var grænser for antallet af velhavende fonde i Danmark, og de to ekspeditionsledere var i flere tilfælde ansøgere til de samme fonde.

Som et kuriosum kan nævnes, at det amerikanske pilotægtepar Anne og Charles Lindbergh, som i 1933 overfløj Grønland, valgte at aflægge begge de to ekspeditioner et besøg.

To ekspeditionsledere mødes

Der synes ikke at have været forsøg fra de to ekspeditionsledere på at koordinere kortlægningen. Derimod omtales det i flere kilder, at de to ikke var på talefod efter den 2. Thule-ekspedition i Nordgrønland, som de begge deltog i.

Ikke desto mindre noterer I. V. Tegner, KIVIOQs skibsfører, i sin rapport over 7. Thule-ekspedition, at "vi en Eftermiddag i Hurry Inlet fik Besøg af Dr. Lauge Kock, de 2 Ekspeditionsledere fik saaledes Lejlighed til at udvexsle Nyheder."

Endnu et forhold omkring den 7. Thule-ekspedition skal fremhæves. Samtidig med at Knud Rasmussen som ekspeditionsleder forberedte den 7. Thule-ekspedition var han i de to år fra sommeren 1931 til foråret 1933 Danmarks repræsentant ved forhandlingerne i Haag.

KIVIOQ spillede en væsentlig rolle i udforskningen af Sydøstgrønland, ikke mindst fordi skibet med kobberbelagt stævn kunne skære igennem isen og komme længere ind i fjorde og skærgård end mange andre fartøjer.

En af de 50 danske deltagere i 7. Thule-ekspedition var – bemærkelsesværdigt målt imod samtiden –en kvinde, zoologen Marie Jørgensen, senere gift Hammer. Marie Jørgensen sejlede, ligesom Knud Rasmussen, med ekspeditionens hovedskib, Nordstjernen, men da zoologen skulle i land forskellige steder i Østgrønland, for at indsamle prøver af grønlandske mosmider, foregik det ifølge zoologens dagbog med KIVIOQ.

Det var også KIVIOQ, der henimod slutningen af 7. Thule-ekspedition på rekordtid sejlede en syg Knud Rasmussen til lægebehandling i Julianehåb.

(1) Jævnfør Kaptajn C. C. A. Gabel-Jørgensens rapport over 7. Thule-ekspedition: "Den samlede Flotille kom til at bestaa af: Motor­skonnerten "Nordstjernen" (Inspektionsskib og Expeditionens Moderskib) og Motorkutteren "Kivioq", der begge sejlede fra København direkte til Østkysten, "Nordstjernen" medførende 3 mindre Motorbaade paa Dækket. I Grønland tilgik yderlige­re 1 mindre og 2 større Motorbaade (Geodætbaadene), saale­des at man ialt kom op paa 9 Fartøjer plus Luftfartøjet."